Tendensen er, at jo ældre børn bliver, jo mindre bevæger de sig. De 15-årige bevæger sig således mindre end de 11-årige, og pigerne bevæger sig generelt mindre end drengene. De 15-årige føler sig også selv i dårligere form, end de 11-årige, og overhalvdelen af alle børn, der bliver spurgt, siger, at de gerne vil bevæge sig mere, end de gør i dag. Lysten til at bevæge sig mere er mest udtalt blandt dem, som selv synes, at de er i dårlig form.

To ud af tre 11-15-årige lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at bevæge sig mindst 60 minutter om dagen. Skolebørn er i dårligere form, end børn var tidligere, og omkring hvert 7. barn er overvægtig. Mange børn er faktisk så overvægtige, at deres kondital er på linje med blinde børns, som af naturlige årsager ikke bevæger sig ret meget. Det kan have alvorlige konsekvenser som: fedme, forhøjet blodtryk, højt kolesterolindhold og insulinresistens – hvilket kan være et tegn på, at børnene er ved at udvikle type 2 diabetes – tidligere kaldet gammelmands sukkersyge. Mange børn er fortsat i god form, men flere børn er kommet i markant dårligere form, og de overvægtige børn er desuden blevet endnu mere overvægtige end for 25 år siden.

Forældrenes uddannelsesniveau og indkomst har betydning for, om deres børn er

idrætsaktive. Det er mest tydeligt blandt de større børn. Der er langt flere idrætsaktive

børn fra familier med en høj indkomst end en lav indkomst.

Hvis børns sundhedsadfærd bliver ført videre fra barndommen til voksenlivet, er der

risiko for, at skellet med hensyn til sundhed og trivsel bliver større.

Tendensen er, at jo ældre børn bliver, jo mindre bevæger de sig. De 15- årige bevæger sig således mindre end de 11-årige, og pigerne bevæger sig generelt mindre end drengene. De 15-årige føler sig også selv i dårligere form, end de 11-årige, og over halvdelen af alle børn, der bliver spurgt, siger, at de gerne vil bevæge sig mere, end de gør i dag. Lysten til at bevæge sig mere er mest udtalt blandt dem, som selv synes, at de er i dårlig form.